Thurø Zoneterapi, alternativ behandling Svendborg



Thurø Zoneterapi

v/Michala Ankjær Dinesen
Bergmannsvej 20 A
Thurø
5700 Svendborg

Tlf. 50 73 80 50
michala@thurozoneterapi.dk

Nyheder 2020


Klinikken holder fremadrettet lukket mandage

Fra og med august måned holder klinikken lukket mandage.
Det næste års tid, vil jeg dygtiggøre mig indenfor massage og den manuelle terapi og supplerer derfor min massøruddannelse med en efteruddannelse som Columnaterapeut (rygbehandler) hos Lasota Terapi Akademi i Fredericia.
Jeg har et godt kendskab til Lasota Terapi Akademi, da det er her, jeg har studeret massage og idrætsskadeterapi, så jeg ved, det er et sted, der prioriterer at have både et højt fagligt og manuelt niveau.
Flere af de klienter jeg ser i klinikken har problemer omkring ryg og/eller bækken - bl.a. med symptomer her eller i nakke, knæ og/eller fødder.
Nogle af disse klienter hjælpes af zoneterapien (både den almindelige og den muskulære), nogle hjælpes af nerverefleksologien og massagen. Dog ønsker jeg mig en større viden omkring rygsøjlen og bækkenet også for at kunne tilbyde den mest optimale behandling af gener herfra.

Da Lasota Terapi Akademi lægger stor vægt på det faglige niveau, så lægger de også vægt på, at vi som behandlere kender vores egen begrænsning og dermed ved, hvornår en klient skal videresendes til f.eks osteopat, kiropraktor eller fysioterapeut. Og det falder jo i god tråd med den måde jeg arbejder på i min klinik.

Hånden på hjertet - nogle af jer har gang på gang hørt mig sige: ikke flere uddannelser ;o) - men jeg kan altså ikke lade være og jeg håber selvfølgelig også det kommer jer til gavn :o)

(6.7.20)

Thurø Zoneterapi og tiltag ift. Covid-19


Hygiejnen er selvfølgelig i højsæde i Thurø Zoneterapi.
De officielle retningslinjer for at kunne holde klinikken åben følges naturligvis.

Fra og med den 23. april 2020 er følgende gældende i klinikken:

For dig som klient

* Hvis du har tegn på Covid-19 eller du de sidste 14 dage inden din behandling har haft kontakt med én der er smittet med Covid-19, skal du melde din tid af.
* Du bedes spritte dine hænder af, når du ankommer til klinikken (der står bl.a.håndsprit i entréen).
* Du bedes selv medbringe en flaske med vand, så du kan få noget at drikke efter behandlingen.
* Du bedes komme alene (med mindre du er et barn), da klinikken har for få m2 til at vi kan være mere end 2 personer i den.
* Er du ny klient i Thurø Zoneterapi så kontakter jeg dig telefonisk for at optage journal.
* Har du bestilt en tid, men er utryg ved at komme, så meld tiden af. Du har min fulde forståelse og respekt.

For mig som behandler

* Jeg vasker hænder og spritter dem af før, under og efter din behandling (nøjagtigt som før Covid-19 tiden).
* Jeg bruger ansigtsmaske under din behandling og bruger ansigtsvisir ved tæt anigtskontakt (f.eks. ved øreakupunktur, massage af forsiden af kroppen o.lign.).
* Har jeg det mindste symptom på Covid-19, så melder jeg din tid af - også hvis jeg får kendskab til at jeg har været sammen med én, der får konstateret Covid-19.

Klinikken

* Alle de kontaktflader (på klinikken, i entréen, på toilettet) vi hver især har rørt ved vaskes af og sprittes af mellem hver behandling.
* Lagner, håndklæder og de små klude du tørrer dine hænder i på toilettet, vaskes ved 80 grader. Du skal IKKE selv medbringe hverken lagen eller håndklæder.
* Der står håndsprit i entré, på toilet og i klinikken.
* Alle blade og bøger i entréen er fjernet.
* Som før Covid-19 tiden så er der altid god tid mellem 2 behandlinger, så du ikke møder den næste klient i døren og så jeg har tid til den grundige rengøring.

Ring endelig, hvis der er noget du er i tvivl om.

Lad os passe på hinanden.

De bedste hilsner fra
Michala

(2.5.20)

👣 Klinikken åbner igen torsdag den 23. april 👣

De kommende dage kontakter jeg telefonisk jer, der havde booket tid hos mig, da klinikken lukkede ned, hvis det var det vi aftalte sidst, vi snakkede sammen. Ellers er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg har nærlæst de officielle retningslinjer og forberedt mig, så jeg opfylder de krav, der er fra myndighedernes side.
F.eks:
• Der er som altid god tid mellem hver enkelt behandling, så du ikke møder den næste klient og så jeg har god tid til at vaske og afspritte alle kontaktflader, du har været i kontakt med inden den næste klient kommer.
• Du bliver mødt med diverse skilte, som du bedes læse inden behandlingen. Det første skilt er et stopskilt og fortæller, at hvis du har symptomer på sygdom (hoste, feber og vejrtrækningsbesvær), så skal du ikke gå ind ad døren, men tage hjem igen. Det samme gælder selvfølgelig også for mig - så din tid bliver aflyst, hvis jeg udviser de førnævnte symptomer. Vi skal passe på hinanden.
• Det næste skilt fortæller om de retningslinjer, der er for at du beskytter dig selv og andre bedst muligt mod coronavirus. Der står håndsprit, når du kommer ind ad døren og på toilettet er der både sæbe og håndsprit. De samme retningslinjer gælder selvfølgelig også for mig - jeg vasker hænder og bruger håndsprit før, under og efter behandlingerne.
• Jeg vil bede dig komme alene, da klinikken har for få m2 til at vi kan være flere sammen, når myndighedernes lokalekrav skal opfyldes.
• Hvis du er mest tryg ved, at jeg bruger ansigtsmaske (type II dvs beskytter både bærer og den person man er overfor) eller ansigtsvisir, så har jeg begge dele til rådighed - også til dig, hvis det er det, du ønsker.
• I de situationer hvor jeg vurderer, at vi skal have tæt kontakt ansigt til ansigt i mere end 15 min. (f.eks. ved massage af forsiden af kroppen), da påfører jeg mig selvfølgelig maske og/eller visir.
• Jeg vil derudover bede dig om at en flaske vand med, så du kan få noget at drikke efter din behandling.

Du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Glæder mig til at åbne igen og til at gøre noget godt for dig.

Tak for din tålmodighed og husk er du ikke tryg ved at komme, så bestil ikke en tid før du er det og har du bestilt en tid, så meld den af.
Du har min fulde forståelse og respekt.

De bedste hilsner fra
Michala

(19.4.20)

Retningslinierne for åbningen af bla. min klinik er ikke på plads endnu og bliver det måske først i næste uge.

Det er selvfølgelig helt i orden - det skal være trygt og godt for jer at komme i klinikken, så venter gerne på, at de rette instanser er klar til at udmelde retningslinierne.
Jeg kender jer og ved, det også er sådan, I har det.
Klinikken kan hurtigt blive funktionsdygtig - har sprit, sæbe, handsker og mundbind (i tilfælde af at det bliver et vilkår) på lager og der er jo i forvejen god tid mellem de enkelte behandlinger, så I ikke møder den næste klient i døren og jeg har god tid, til at spritte håndtag, flader, briks o.lign af, inden den næste træder ind ad døren..

Håber også I har tålmodighed til at vente nogle dage mere.
I, der har haft en tid hos mig i den periode, hvor klinikken har været lukket, vil blive kontaktet af mig telefonisk, når jeg ved, hvornår klinikken kan åbne forsvarligt igen.

Rigtig god weekend og pas rigtig godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsner
Michala

(17.4.20)

🇩🇰 JUBII - det ser ud til at klinikken kan åbne op igen fra på mandag den 20. april 🇩🇰

Jeg mangler dog den endelige bekræftelse fra mine faglige organisationer - de arbejder på sagen for de mangler også en endelig bekræftelse fra myndighederne.
Hvis klinikken åbner på mandag, skriver jeg det her på siden samt på klinikkens hjemmeside www.thurozoneterapi.dk.
I hører mere, når bekræftelsen (🤞) er kommet 🙏

(17.4.20)

👣 LUKNINGEN AF KLINIKKEN ER FORLÆNGET TIL OG MED 10. MAJ 2020 👣

Nedlukningen er i dag på Statsminister Mette Frederiksens pressemøde blevet forlænget til og med 10. maj.
Jer der har tider inden den 10. maj, vil blive kontaktet af mig telefonisk.

Tak for jeres forståelse, når jeg har ringet til jer.
Pas godt på hinanden - jeg glæder mig til at kunne åbne klinikken for jer igen.

De bedste hilsner fra
Michala

(6.4.20)

👣 NEDLUKNING AF KLINIKKEN ER FORLÆNGET TIL OG MED 2. PÅSKEDAG 👣

Nedlukningen af klinikken er i dag på Mette Frederiksens pressemøde blevet forlænget til og med 2. påskedag.
Jer der har tider i uge 14 og 15 vil de næste dage blive kontaktet af mig telefonisk.

De bedste hilsner fra
Michala

(23.3.20)

👣 Kære skønne klienter 👣

Nu er det ca. en uge siden nedlukning af klinikken og meget er sket.
Jeg tænker, at vi alle har en noget anderledes hverdag end for blot 8 dage siden.

Først og fremmest håber jeg I alle og jeres kære har det godt.

Her forsøger jeg at holde hoved, krop og fingre igang. Klinikken er omdannet til mit eget lille fitness center samt læsesal og der bliver gået ture og strikket på livet løs.
Så jeg vil være max klar til at se jer igen, når den tid kommer.

Pas godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsner fra
Michala

(20.3.20)

👣 KLINIKKEN LUKKER NED TIL OG MED FREDAG DEN 27. MARTS 👣

Jeg skulle have været på mit sidste uddannelsesmodul her torsdag til lørdag (er selvfølgelig blevet aflyst), så ingen af jer har tider her resten af ugen.
I dag og i morgen kontakter jeg telefonisk jer, der har tider i uge 12 og 13, så vi kan få aftalt nye tider.
Baggrunden for lukningen er regeringens udmelding i går samt at jeg fra min brancheorganisation er oplyst om, at myndighederne fraråder tæt kontakt af mere end 15 min. varighed og derfor skal berøring og fysisk kontakt begrænses pga regeringens forsigtighedsprincip.
Jeg ønsker at tage størst mulig ansvar for patientsikkerheden for borgere i Danmark og håber at vi sammen kan medvirke til at kurven for nye smittede kan flade så meget ud, at de smittede, der har brug for sundhedsvæsenets hjælp kan få den, når de har brug for det.
Håber på jeres fulde forståelse 🙏

(12.3.20)






























© Thurø Zoneterapi.dk | Design Nanna Augustinus