Massage
Massage, der er udført korrekt, vil have en gavnlig effekt på kroppen.
Massage stimulerer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer og skaber en bedre balance i muskulaturen og i kroppen.
Som et ekstra plus giver massage også generelt et bedre velvære.
Hvorfor opstår der myoser og forøget spænding i musklerne?
Muskulære problemer opstået f.eks. på job eller i haven, adskiller sig ikke væsentligt, fra muskulære problemer opstået som følge af motion og idræt.
Musklerne reagerer ens ved uhensigtsmæssig muskelarbejde, hvad enten problemet er opstået på job, derhjemme eller ved en idrætsaktivitet.
En muskel, der bruges forkert, uhensigtsmæssigt eller påvirkes i en anden retning end den er skabt til, vil altid reagere ved at trække sig sammen og holde spændingen. En "ond" muskelcirkel kan sættes i gang:
En muskel med forhøjet tonus vil afklemme kapillærnettet i musklen og derved får musklen ikke den ilt, den har brug for til at udføre sit arbejde/sin bevægelse.
Yderligere vil affaldsstofferne have svært ved at blive fjernet, da blodgennemstrømingen pga. den forøgede spænding er formindsket. Affaldsstofferne hober sig derfor op i muskulaturen. Nogle af disse stoffer er æggehvidestoffer, der har samme egenskaber som lim.
Dvs. muskelfibrene klistrer sig sammen og der skabes med tiden myoser. Det skaber endnu mindre blodgennemstrøming, hvilket yderligere forøger tonus i muskulaturen og en "ond" muskelcirkel er i gang.
Hvad er uhensigtsmæssig muskelarbejde?
Alle typer uhensigtsmæssig brug af muskulaturen, som ikke er opstået som følge af et traume (slag, fald, spark, stød, vrid, pludselig opståede smæld) f.eks.:
* Statisk arbejde
* Ensidige belastninger
* Muskeloverbelasning
* Overtræning
* Hurtige, ukoordinerede bevægelser
* Stress
* Psykiske problemer
* Tunge løft (uden smælde lyd)
* Kulde og træk
Som lægeeksamineret massør er jeg uddannet til en hurtig, effektiv og ansvarlig behandling af muskulære problemer.
Er der ikke sket en forbedring efter 3 behandlinger, så er det højst sandsynligvis ikke massage, der vil kunne afhælpe dit symptom.
Hvad gør massage ellers?
Udover at massage stimulerer kredsløbet og fjerner affaldsstoffer og myoser i muskelvævet, så har det også en smertelindrende og afslappende effekt.
Dette dels fordi kroppen ved massage udskiller sit eget morfinstof, endorfin, og dels fordi følenerverne i kroppen bliver stimuleret.
Massage er derfor også velegnet som afslapning i en hektisk hverdag.
Medbring 1 lagen og 2 håndklæder til massagen.