Thurø Zoneterapi, alternativ behandling Svendborg

Thurø Zoneterapi

v/Michala Ankjær Dinesen
Bergmannsvej 20 A
Thurø
5700 Svendborg

Tlf. 50 73 80 50
michala@thurozoneterapi.dk

Nyheder 2014


Ferielukket

Klinikken holder lukket fra og med mandag den 13. oktober 2014 og åbner igen mandag den 20. oktober 2014.

(7/10-14)

Løberknæ Syndrom - af Jan Lasota

Følgende har Jan Lasota skrevet på Klinik Lasotas facebookside den 23. september 2014:
"I går på klinikken havde jeg en, som skulle behandles for et “Løberknæ syndrom”, også kaldet for et Tractus iliotibalbånds syndrom. Patienten var blevet ultralydsscannet, hvilket bekræftede problemet, samt de tests jeg udførte bekræftede det ligeså.
Problemet sidder på ydersiden af knæet, når en stram sene yderst på låret ændrer vinkel, og glider for hårdt på lårbenets yderste knogledel. Det er en ret almindelig skade hos langdistance- og maratonløbere (deraf navnet), men er heller ikke usædvanligt blandt cyklister, og rammer både motionister og eliteløbere.
Der kan være mange årsager til hvorfor man har fået et løberknæ syndrom. Platfod, overvægt, overpronation, svage muskler på lårets inderside, bækken eller ryg problematik, kan være bare nogle få årsager.
Patienten her havde dog ikke nogle af disse årsager, hvorfor hun i den grad var hæmmet af smerter på lårets yderside når hun løb. Hun trænede til marathon, var egentlig i god form og kunne løbe langt.
Efter nogle overvejelser tror jeg vi fandt den simpleste årsag. Hun løber i den samme side af vejen. Når man løber på landevej, vil de fleste løbe i mod trafikken og da en landevej normalt hælder (for regnvand kan løbe væk), betyder det at venstre ben bliver overstrakt på hvert skridt.
Det har vist sig at mange der har løberknæ syndrom på venstre ben, ligger årsagen i det skæve underlag man løber på.
Husk derfor ind i mellem at veksle mellem underlag, eller hvor der er fortov eller cykelsti, når du løbere længere ture. På den måde kan du undgå, denne irriterede skade, der kan sætte en stopper for din træning i ugevis.
Jan Lasota"

(23/9-14)

Skal man bruge is eller varme på et akut hold i ryggen?

Følgende er fra Klinik Lasotas facebookside den 10. september 2014:
"Mange får at vide af deres behandler, at det vil være godt at putte is på et akut lændehold, mens andre får at vide at man skal bruge varme.
Is / varme virker de ikke modsat af hinanden?
Både ja og nej; - det kan faktisk lade sig gøre at anvende is som en slags varme behandling.
Forskellen er hvor længe du har isen på.
Is der anvendes i kort tid (op til 9 min.) kaldes for cryo-terapi og skaber varme i vævet når man fjerner isen, da kroppen vil forsøge på at varme det nedkølende område op igen. Du kan altså både bruge varme og Is ( 9 min), hvis du har et akut lændehold, men de virker alligevel lidt forskelligt.
Varme skaber øget blodgennemstrømning og giver en bedre elasticitet i bindevævet; mens Is (i 9 min.) skaber varme når man fjerner isen, men virker også smertedæmpene.
Så hvis du har mange smerter, anbefaler man Is, og hvis du ikke kan bevæge dig bør man anvende varme.
Kan man så bruge begge dele?
Ja det kan man godt; så starter man med Is ( i 9 min.) og herefter med varme (i 15 min).
Man kan gøre det op til 3 gange fordelt over et døgn."

(10/9-14)

MobilePay

Klinikken har nu fået mobilePay som betalingsmulighed

(28/8-14)

sund-forskning.dk on air

Folkene bag magasinet sund-forskning.dk har lavet en online tv-kanal: on air.
Her kan du finde små film, der belyser forskellige temaer ud fra interviews af forskellige eksperter.
Indtil nu er der film om følgende temaer:
Fertilitet
Depression
Probiotika
Klimakteriet

(12/6-14)

Ferielukket

Klinikken holder lukket fra og med fredag den 14. februar 2014 og åbner igen mandag den 24. februar 2014.

(14/2-14)

Anbefaling af klinikken på Google+

Der er ikke nogen tvivl om, at den bedste anbefaling, jeg kan få som behandler, er dén du som bruger giver klinikken.
Hvis du får behandlinger i Thurø Zoneterapi eller har fået og har lyst til at anbefale klinikken til andre, må du meget gerne gøre det på min Google+ side
Du kan finde siden her

(5/2-14)
© Thurø Zoneterapi.dk | Design Nanna Augustinus